At gå i terapi handler om at vi sammen undersøger de ting, som fylder i dit liv lige nu og her. Rigtig mange mennesker, som opsøger terapi har en oplevelse af, at noget i livet er svært, og at det står i vejen for at de kan leve det liv, de gerne vil. Og ofte er der en følelse af at stå alene med problemerne, på trods af velmenende råd og støtte fra familie og venner.
Terapi kan derfor være en god idé til at få en ”ny spiller” med på dit hold, som kan hjælpe med at udforske de forskellige aspekter af dine problematikker, mønstre og mestringsstrategier. For når livet går i hårdknude kan vi komme til at være meget hårde ved os selv, men ind imellem er selv de mest uhensigtmæssige mønstre almindelige, og måske endda sunde, reaktioner på usunde påvirkninger. Det skal der bare ind imellem hjælp til at få øje på.
Jeg er uddannet fra Skolen for eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi, og får løbende supervision af en godkendt supervisor. Uddannelsen er evalueret og godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Læs mere her